Beschrijving
I denne bog finder vi landet Odysïa, gemt bag fjerne spiraltåger. Odysïa er et magisk univers og hjem for et virvar af mægtige, magiske og mystiske væsner. Ét af dem hedder York, og han er nok den mest uheldige knægt af dem alle sammen i hele Odysïa. York bringer alle i fare, da han ved et uheld slipper et altædende monster løs i sin landsby og slukker den livsgivende S0L. Forvist af sin klan må York flygte dybt, dybt ind i den mægtige skov, Djånglen, hvor han møder bæster med finurlig tryllepels og selvlysende kroppe, Kantaralfer, hvis hud er dækket af svampevækst, og en sær pige med dødeligt magiske kræfter. Dette bliver begyndelsen på en farefuld rejse imod S0L’en og sandheden om en ældgammel hemmelighed gemt i hjertet af Odysïa. Lakserytteren aka Rasmus Kolbe er uddannet fra Designskolen Kolding. Han er iværksætter og medejer af reklamebureauet WeAreCube, han er investor i virksomhederne Smartbook, Reduced, JABII, DoDonuts, Slow Studio, og så er han børnebogsforfatter til denne bogserie, \
